Tilbage
Artikel i Nepal Vision juni 2000

En mønsterskole i Pokhara
Positiv oplevelse på trekkingturen

Af Børge Helmer

inger_ram_borge En rejse til Nepal byder hver gang på ny og særprægede oplevelser. Det var også tilfældet i 1999, da Inger og jeg havde besluttet os for at gennemføre den klassiske trekkingtur, Annapurna Circuit.

Efter en problemløs passage af det 5.416 m høje Thorung La og en "turisttur" gennem Kali Gandaki dalen endte vi som de fleste andre Annapurna-trekkere i Pokhara for at slappe af et par dage og få garderoben i stand efter tre ugers nomadetilværelse med begrænsede vaskemuligheder. Vi indlogerede os som sædvanligt i det hyggelige Amrit Guest House i den nordlige ende af Lakeside og nød det gode vejr og de mange restauranters kulinariske tilbud.

Besøg på en boarding skole
Den lokale, ældre købmand skråt over for gæstehuset havde de rigtige peanut biscuits, som kun kan fås i Pokhara (de fremstilles ikke andre steder). Da vi en af dagene stod i butikken for at købe kiks og vand, henvendte en pæn ung mand, ulastelig klædt i velpressede bukser og nystrøget skjorte, sig til os. Han spurgte, om vi havde lyst til at se skolen. Vi så lidt forundret på ham, for vi havde ikke set nogen skole, men var selvfølgelig nysgerrige og accepterede derfor hans tilbud.
   Bag købmandsbutikken havde en række andre butikker deres oplagsplads og nogle også et lille ildsted til madlavning. Bag det hele dukkede så en større, delvis græsbeklædt plads op udstyret med forskellige legeredskaber. Der var både en lille rutchebane, gynger og vipper. Langs pladsens nordside lå en lang rødmalet bygning med grønmalede vinduer og døre og med tag af bølgeblik. Under tagskægget var malet filosofiske udsagn:

  • "Education is the chief defense of the nation."
  • "A drop of ink may make a million of thought."
  • "Well done is better than well said."
  • "Morning shows the day. Child shows the man".

I de følgende fire dage havde vi mange gode, lange samtaler med Ram Thapa, som begejstret og medrivende fortalte om sit uegennyttige arbejde med at give børnene en kvalificeret uddannelse - academic excellency, kaldte han det - og give dem grundlaget for at blive gode samfundsborgere. Efter at vi havde berettet om det fortrinlige danske skolevæsen, blev han meget opsat på at komme på et studieophold til Danmark. Vi lovede at undersøge mulighederne.

Ønsket af egnens befolkning
Skolens navn er "Fewa English Boarding School" og dens leder (Principal) er Ram Thapa. Den er kun ca. 1½ år gammel. Skolen blev oprettet i 2055 B.S. (1998 efter vores kalender) med meget få elever og meget begrænsede ressourcer. Grunden, der ligger på grænsen mellem Khahare og Lakeside, blev stillet til rådighed af Rams far, den gamle købmand. Motivet til oprettelsen af skolen var et ønske fra den lokale Lakeside befolkning om en god English Medium School til glæde ikke alene for de lokale børn, men for hele regionen - og som et modstykke til de ikke altfor populære Government Schools.
   I skolens relativt korte levetid har man formået at konsolidere økonomien og udvide både bygninger og skolegård. Og man er indstillet på i nærmeste fremtid at tilbyde undervisning til alle børn i Baidam, Lakeside og hele resten af egnen.
Til forskel fra andre skoler drives "Fewa English Boarding School" på et idealistisk grundlag som et no-profit og no-loss foretagende. Forældre med god økonomi betaler maksimalt 200 rupees om måneden for et barn. Elever af fattige forældre får gratis skolegang, og en del får 10-50% rabat.
   Skolen leder, Ram Thapa, der er 30 år, har en 17 år lang uddannelse bag sig. Han studerede bl.a. i syv år på Tribhuvan University i Pokhara, afsluttende med en MBA, Master of Business and Administration. Han havde været en ug-dreng hele vejen igennem, var aldrig dumpet til en eksamen. Hans umiddelbare planer er at udvide skolen fra den nuværende primary school med 5 klassetrin til en højere skole med 10 klassetrin fra 3 til 12 år + en overbygning med college. Ved skolens oprettelse måtte Ram betale en statsafgift på $ 1.000 for de første 5 klassetrin. Når han udvider med endnu 5 trin, skal staten have $ 1.500 i afgift. Vi kunne fortælle ham, at i Danmark er det omvendt. Her får privatskoler tilskud til driften.

Små klasser og mange lærere
Skolen har for tiden ca. 200 elever, fordelt i 9 klasser, inklusive to børnehaveklasser (nursery). Heraf hentes 50 elever fra omegnen i to skolebusser. Der er kun 20-23 elever i hver klasse, i modsætning til regeringsskolernes klasser, hvor der tit kan være 60-85 elever. Undervisningen varetages af 12 lærere plus to to kvinder ("pioneers"), der fungerer som gårdvagter og som foretager indkøb af madvarer. Af de 12 lærere er 4 mænd og 8 kvinder. 7 af dem bor så langt fra skolen, at de bliver hentet sammen med eleverne i skolebusserne.
   Skoletiden er fra kl. 10 til kl. 15.30, fredag dog kun til kl. 13, og lørdag er fridag (nepalesisk helligdag). Midt på dagen holder man en halv times "frikvarter", hvor eleverne bliver bespist med sund og nærende mad. Det koster normalt 120 rupees om måneden, men også her er der elastik i prisen. Det er de to pioneers, der tilbereder maden og sørger for variation, så eleverne ikke får Dal Bhat to gange om dagen som ude i samfundet.
   Skoleuniformen, som alle elever skal bære, er en meget stor post på budgettet. Den koster for tiden hele 1.500 rupees. Mange forældre får tilskud til købet, og Ram Thapa arbejder på, at alle elever allerede fra næste kan få fri skoleuniform.

Samarbejde med forældrene
Som navnet siger, er skolen en engelsk skole, dvs. at alle fag foregår på engelsk, dog undtaget selvfølgelig mundtlig og skriftlig nepali. Der undervises i mundtlig og skriftlig engelsk, matematik, fysik & kemi, samfundsfag & gentle knowledge, sundhedslære, moral studies og tegning. Eleverne får lektier for, og man opfordrer forældrene til at kontrollere, at hjemmearbejdet bliver udført. Med mellemrum sender man en klasse uden for skolen og lader dem gøre rent på gaden. Det tjener det dobbelte formål at lære børnene praktisk arbejde og samtidig vise gadens beboere, at det kan betale sig at holde gaden ren.
   Hvert kvartal bliver der afholdt terminsprøver, og eleverne får et "Report Card" med hjem. Man lægger også stor vægt på, at alle forældre bliver indkaldt til forældrekonsultation hver tredje måned. Efter endt skolegang får forældrene et "Character Certificate", der fortæller, hvornår deres datter eller søn har frekventeret skolen, fra hvilket klassetrin de har bestået eksamen og om deres opførsel var "very good/satisfactory". Ingen specifikke karakterer i enkelte fag.
a_drop_of_ink Skolen var desværre lukket fra 23. Aswin til 7. Kartick (9.10.-23.10. i vores kalender), så vi fik ikke hilst på de mange søde børn. De havde fri for at kunne fejre den store hindufestival Dashain sammen med deres familie.
   Ram holdt ikke ferie. Sammen med sin ældre bror, der havde sagt sin stilling som bygningsingeniør op for at hjælpe sin lillebror, var han i gang med en udvidelse af skolen. I de fire dage, vi besøgte skolen, nåede man at mure ydervæggene op med røde teglsten og sætte døre og vinduer af ædeltræ i tre ny klasseværelser og et kontor.
   Vi var efterhånden blevet meget gode venner, så en eftermiddag, da vi sad i solen i skolegården og udvekslede synspunkter, spurgte Ram, om vi havde lyst til at spise med familien i dag. Det kunne være både spændende og interessant, så vi takkede for invitationen og blev lidt før klokken nitten ført op til familiens "lejlighed" på 1.salen over købmandsbutikken. Det var et meget beskedent rum på ca. 3x5 meter. Det meste af rummet var optaget af en dobbeltseng plus en enkeltseng (plads til hele familien!). Ved fodenden nogle "kommoder", og på den ene et lille 14" fjernsyn. På samme væg en stor el-ventilator og et standard-stålskab med spejl. På endevæggen ved døren en lænestol og modsat skabet endnu en lænestol. Ved siden af den en kiste med nogle af Rams mange bøger.
   Pludselig forsvandt lyset i hele byen. Forklaring: der var ikke mere vandkraft! Det skete jævnligt, så vi fortsatte samtalen i stearinlysenes skær. Lyset kom dog hurtigt igen, så vi kunne nyde synet af den Dal Bhat, Rams søde unge kone serverede for os. Der var intet spisebord i det lille rum, så vi flyttede puderne ned på gulvet og indtog maden i skrædderstilling, næsten som på en skovtur. Basmati-risen var ualmindelig velsmagende. Det samme var de spejlæg, tilpas krydrede grønsager og kartofler (både braskartofler og fritter), der supplerede linsesuppen og risen. Det var simpelthen den bedste Dal Bhat på turen.
   Som dessert serverede fruen en meget lækker kop curd (tykmælk af fed bøffelmælk) samt en lille tallerken med banan, æble og appelsin. Som det er skik og brug i Nepal spiste fruen ikke med. Hun og børnene ventede beskedent til vi andre var blevet bespist.

Det var en stor oplevelse for os forvænte danskere at møde en uselvisk, entusiastisk og fremsynet skolemand med mottoet:

Visdom er mere værdifuld end rigdom.

Efterskrift
Ram Thapa har et meget stort ønske om at komme på et studieophold i Danmark. Han vil selv betale rejsen, og jeg har lovet ham, at han kan bo hos mig. Hvem af Nepal Visions læsere kan formidle kontakt til en dansk institution, hvor Ram kan få opfyldt sit ønske?

Er der læsere, som føler trang til at støtte skolen økonomisk, kan penge sendes til:

Nepal Bank Ldt., Tersapatti, Mahendra Pool, Pokhara, NEPAL.
Account no.: 20975 (saving A/C)
FEWA English Boarding School, Lakeside, Baidam-6, Pokhara

Tilbage

Opdateret den 20.12.2003